Her blogges om løst og fast. Når det er løst, er der tale om den velkendte blog-pludren: Klørkonge-nyt og småting. Når det er fast, er det straks mere hardcore, for så handler det om litteraturen i den digitale tidsalder, ophavsret, crowdfunding, e-bøger m.v.
Fra Kulturmødet 2014
Af Boris den 26. november 2014 - 15:00
Jeg holder her et lille oplæg om kulturstøtte på Kulturmødet på Mors, august 2014.
Vi springer ind kl 1:10, for der begynder jeg at snakke. I øst og vest. Man bør sådan set skrue et par minutter tilbage, så man også kan få Solvej Helweg Ovesen og Jesper Lemke med, ligeledes danske kulturjohns fra Berlin. Vi var blevet inviteret denne formiddag for lige at levere et kækt indspark i en igangværende debat.
Den egentlige grund til, at jeg var der, på Kulturmødet, skyldtes imidlertid aftenen om crowdfunding. Når KM lægger videoen fra hin aften op, gør jeg det også. Hvis jeg husker at holde øje. Ellers kan man jo selv gøre det HER.
Hvad får man, når man parrer Amazon, Netflix og Facebook?
Af Boris den 17. november 2014 - 16:14
SVAR: I princippet - i det mindste: En ny ebogsbutik, netop åbnet i Tyskland.
Sascha Lobo er ikke en hvem som helst i den tyske IT-verden. Netop fordi han rækker et stykke ud over den. Han gør sig godt på tv med sit røde punkhår, eller skal vi hellere kalde det: sit stiliserede strithår. Sin irokese, som det hedder. Han er ikke et af de sædvanlige blålys, som IT-verdenen vist nok fostrer en del af, han orker faktisk at reflektere over internettet. Det er selvfølgelig også derfor, han er så efterspurgt af medierne.
Senest har han skrevet bogen Internet – Segen oder Fluch? (Internettet – velsignelse eller forbandelse?)
Når Sascha Lobo i forening med nogle visionære typer fra sit eget bagland slår sig sammen med nogle af de tunge aktører i den tyske forlagsverden, er der grund til at ofre sagen opmærksomhed - hvilket lige netop var, hvad ugemagasinet Spiegel gjorde i oktober måned (#41 / 2014).
Det er den artikel, jeg refererer fra i det følgende. Man kan læse den online her.
SOCIAL BOOKS – EN INTERESSANT KOMBI
Sascha Lobo, hans tre kolleger og altså et par af de store forlag, ønsker at lave en forretning ud af symbiosen mellem det sociale netværk og litteratur. I navnet Sobooks ligger allerede en halv forklaring: Social Books.
Det er en ebogshandel med en udvidet læserinddragelse.
Sobooks er netop åbnet, og det er for tidligt at sige, om ordningen fungerer i praksis, og især: om den er en succes. En hurtig rundtur virkede ikke overbevisende på mig - men det er sådan set lige meget. Lad det nu blot handle om visionerne. Dem er der mange af.
FORSKELLE I OVERBLIKSFORM
Hvad er det, der adskiller Sobooks fra de allerede kendte ebogsbutikker?
- Man vil tilstræbe, at brugerne (et langt stykke hen ad vejen) kan støve omkring i bogsamlingen som i en normal boghandel.
- Man kan dele det interessante, man måtte støde på, citater og afsnit - også inden handel - med vennerne på de (øvrige) sociale medier.
- Kommentarfelterne er - hvis man ønsker det - fyldige i en grad, så de omtrent smelter sammen med litteraturen.
- Sobooks vil løbende foretage en indsamling af smagstendenser, der bl.a. senere kan danne baggrund for konstruktion af – litteratur.
HOPPER MED PÅ EBOGSBØLGEN
Det er nogle meget store, tyske forlag, der er gået med på legen: Goldmann, Heyne, DVA, Rowohlt samt Hoffmann und Campe. De tre første er ejet af Random House, der er et af de største forlag i verden. (Det har hovedsæde i München og ejer desuden en merpart af forlaget Penguin Books.)
Ebogsmarkedet udgør i Tyskland godt 4% af bogsalget, og det tal er - keine Überraschung - stigende. Tyskerne har dog stadig langt op til fx USA og England, hvilket denne graf tydeliggør.
Sobooks har ingen planer om at lave deres egen eboglæser, som nu fx Kindle, eller den tyske pendant Tolino. Ebogslæseren er allerede overflødig, mener Sascha Lobo; man kan nøjes med at læse på de eksisterende skærme: tablets og smart phones.
”LOOK INSIDE”-KONCEPTET
Sobooks tilbyder et mere generøst ’bladrings-system’ end i de normale ebogsbutikker og streamingtjenester, for så vidt man hos Sobooks selv bestemmer hvilke sider, man vil checke ud, inden man køber. Dette for at komme så tæt på bladringssituationen i boghandlen som muligt. Der er dog selvklart begrænsning på – max 8 sider.
Hvor vigtigt det er, at man selv kan vælge, hvilke sider man vil lure i, ved jeg ikke lige. Det har sådan set aldrig generet mig, at Amazon dikterer, hvad det er, jeg får at læse i deres ”Look inside”-koncept. Man kan fint danne sig et indtryk af sværhedsgrad og skrivestil på de første sider. Hvor jo også den essentielle indholdsfortegnelse gerne befinder sig.
Så vidt selve butikken. Som vel ikke virker voldsomt fornyende. Men hvad så med den sociale side af sagen, hvad sker der her?
En hel del mere.
LÆSERKOMMENTARER ER KONGE
Hovedattraktionen i det sociale aspekt ligger i, at kommentarfeltet er kraftigt udvidet. Altså inde i ebogen. Man kan kommentere og like og kommentere kommentarerne. Moderatorer sørger undervejs for en sober tone.
Man sidder således med en fod inde i den digitale, sociale verden, når man læser sine ting i Sobooks-regi. For nogle lyder det måske forfærdeligt. Men det gør det givetvis ikke for alle. Og måske slet ikke for de nye læsere, de yngre generationer. Det skal selvfølgelig siges, at man kan fravælge denne mulighed og nøjes med at læse 'for sig selv'.
Jeg tror, det kan betale sig at se sagen over tid: Hvis der om tre år knytter sig 1000 kommentarer til Forbrydelse og straf, hvilket ikke er en umulighed i det tyske sprogrum, kan man måske vælge at følge to-tre begavede litteraters kommentarer plus en studiekammerats plus - måske mere af høflighedsgrunde - en onkels.
VIRALITET ER GODT FOR BUSINESS
Det foreslås konkret i artiklen, at man kan tilkøbe fx en kendt finansmands kommentarer til Karl Marx' Kapitalen. Det er nok mest ment for sjov. Men hvis vi overfører ideen til dansk, og måske tager den lidt mere seriøst, kan man for eksempel forestille sig Lykke-Per tilsat et kommentarspor af Ida Jessen. (Hvilket jeg nævner, fordi hun lige har skrevet forordet i en genudgivelse af værket.)
Kommentarerne optræder som en art regibemærkinger, og man kan som nævnt vælge dem til og fra. Og reagere på dem. Og dele dem på fjæsen, hvis det er det, man vil. Og så fremdeles. Det handler om viralitet. Og det handler om, at boghandlen Sobooks ikke bare bereder denne viralitet, men også nyder godt af den, for jo flere, der snakker om bøgerne, jo flere sælger de.
Det ser ud til, at vi skal vænne os til at se (mulighederne i), at tekster bliver blandet med andre tekster. At det sociale rum træder langt ind i den højhellige litteratur.
NET-BERØMTHEDER STYRER
”Førhen handlede det om at få en anmeldelse i Frankfurter Allgemeines kultursektion, i fremtiden bliver det en blogpost fra en indflydelsesrig net-berømthed”, siger Sascha Lobo.
Jeg ved ikke lige, hvor tillokkende sådan en "net-berømthed" lyder. Men det skal måske her forstås som en litterat, der har formået at følge med tiden og som via talrige, begavede blogposts har skabt sig et navn. Det er så den positive udlægning.
Man skal i den forbindelse holde sig et fænomen, en omstændighed for øje, som sådan set ikke berøres i artiklen, nemlig at stadig flere akademikere benytter sig af nettet til at skabe en alternativ akademisk karriere. Eller at igangsætte en mere traditionel. Eller at supplere det ene med det andet. Og det er den slags mennesker, deres refleksioner, Sobooks kan opsuge.
Der er lagt i ovnen til en ny, litterær struktur, forstået som et siderum måske, i den litterære om ikke ligefrem i den kulturelle institution. Den er naturligvis ikke tilvejebragt af Sobooks alene, men det er en tendens, som Sobooks ligger i forlængelse af. Og der ligger en større forretningsmæssig styrke i dette "forlængelse af", end i en alenegang.
AT INDSAMLE DATA ER AT INDSAMLE FORBRUGSMØNSTRE
De ’rigtige’ sociale medier gør det, og Sobooks vil også med på vognen: at indsamle og gemme forbrugernes adfærdsmønstre. Det kan meget vel vise sig at blive den mest lukrative del af virksomheden. Så er der noget at sælge videre til netboghandlerne. Hvis man da ikke vælger at beholde al data selv, for netop dermed at styrke sin egen butik.
Man skal jo ikke være blind for, at det er der, i indsamlingen af data, de sociale mediers største aktiv ligger. Man stiller ikke chatrooms og billedbytningstjenester, og hvad ved jeg, til rådighed for at fremme demokratiet eller livskvaliteten, og man udstyrer ejheller ebøger med kommentarfelter for at fremme litteraturen - det er en forretning.
På Sobooks skal man dog angiveligt kunne gå i stealth mode, hvis man ønsker det. Altså trykke på en art "usynlighedsknap”. Det er meget tysk. De er hundeangste for alt, der lugter af overvågning.
LITTERATURENS SVAR PÅ NETFLIX
Du kender sikkert tv-serien House of Cards. Den bliver produceret af Netflix, og streamingtjenesten turde kun kaste sig ud i det omfattende projekt og ikke mindst i den betydelige investering, fordi de havde læst på lektien, det vil sige: deres brugeres adfærdsmønstre. House of Cards er designet, så den passer til brugernes smag. Og om føje år er der altså heller ikke noget i vejen for, at man kan lave en litterær bestseller på den måde. I og med data fra Sobooks-brugerne.
Det gammeldags forhold til kunsten er passé. Det er spørgeskemaerne også. Du røber meget mere om din smag, når du (igen) browser rundt i afdelingen for gamle Bruce Willis-klassikere, end når du sætter kryds i diverse rubrikker i den lange liste over "de vigtigste film de sidste 50 år". For det er vel egentlig først der, du kommer i tanke om Pasolini og Truffaut og Tarkovsky.
RADIKALT RØRE I ANDEDAMMEN
Mange betragter vist nok stadig "nettet" som værende "smart", fordi man så kan sidde hjemme og bestille sin bog eller sin ebog. Men det er ikke i den slags småting, litteraturen har sine egentlige udfordringer og sine enorme muligheder.
Hvilket et tiltag som Sobooks synliggør. Uanset om det slår an i første runde eller ej.
Lykkes det ikke for dem, lykkes det sikkert for Amazon.
Tendens i Tyskland: netboghandlernes andel falder
Af Boris den 8. november 2014 - 23:24
I et nyheds-indslag, der blev bragt fornylig på den tyske tv-kanal WDR, og som man kan se her, spørger man, om boghandlerfaget er ved at uddø.
Ved at fokusere på boghandlerfaget og ikke på branchen som sådan, får man anledning til at lave en menneskelig vinkel på sagen, den slags kan man som bekendt godt lide på tv. Det er sjovere at høre på et ungt menneske, der gudhælpemig er gået i lære som boghandlerelev, og som jo altså muligvis er i fuld gang med at uddanne sig til sin egen undergang, end det er at høre på en eller anden statistiker fra en eller anden boghandlerforening, der for hundredesyttende gang udbreder sig om branchens dybe krise.
Men hov - hvad er det? Hvad er det for nogle løjerlige tal, der lige pludselig står på skærmen? Man gnider sine øjne, men det er ganske vist: Onlinehandlen med bøger i Tyskland er gået tilbage med 0,5%. Mens boghandlernes omsætning er steget med 0,9%. Og det er altså specifikt bogsalget, vi her snakker om.
Det er sandelig nye toner fra en kriseramt branche!
Men hvorfor tipper det - om end blot en smule?
AT PRAKTISERE OMVENDT NETHANDEL
Jeg er selv begyndt på noget, som muligvis er udbredt, muligvis ikke: Jeg orienterer mig på Amazon og i andre netboghandler, og derefter går jeg ned og bestiller bogen i den lokale boghandler. Jeps, jeg laver en omvendt nethandel.
Jeg bor i Berlin, skal det siges, der er stadig masser af små, lokale boghandlere, ikke mindst i mit hood. Jeg sparer portoen ved at lave bestillingsproceduren hos boghandlerne, men det er nu ikke så meget derfor, jeg går den lille omvej, som fordi jeg synes, boghandlere er hyggelige. Både personerne og butikkerne. Desuden øger det søgefeltet så at sige. Man snubler over ting i den fysiske butik, som man ikke ville være snublet over online. Ligesom man snubler over ting online, som man ikke ville være snublet over i den fysiske butik.
Det betyder selvfølgelig noget i den forbindelse, at der er faste bogpriser i Tyskland. Det er åbenlyst en fordel for de små boghandlere i det tilfælde, jeg lige har nævnt.
Selv mener boghandlerne vist nok, at en af de væsentligste årsager til deres øgede andel skal søges i det forhold, at de er blevet bedre til at kombinere bøger med non book-varer. Eksemplet er køkkengrej i nærheden af kogebøger. Den boghandlerelev, som indslaget følger og interviewer, siger, at det for ham er ok med alle disse non book-sager, "bare det ikke tager overhånd". Og det er jo vise ord.
- - -
ET PAR FAKTA OM TYSKERNE OG BØGERNE
Man kan læse mere om den tyske lovgivning ang. de fastlåste bogpriser i landet her. Det er en wikipedia-artikel, der er interessant, fordi den også giver et europæisk udsyn, herunder et overblik over, hvilke lande, der kører med hvilken politik.
At tyskerne har et andet forhold til bøger, ser man af, at de kun har 7% moms på bøger. Samt at Deutsche Post opererer med en særlig porto for bogforsendelser. Det er således biligere for mig at sende en bog fra Tyskland til Danmark, end det er at sende en bog internt i Danmark. Kravet for en bogforsendelse er, at den ikke indeholder andet end bøger samt faktura o.l., samt at den sendes i halvåben tilstand, med klips, ikke tillimet, så postmedarbejderne hurtigt kan checke, om man snyder.
Ny Klørkonge-bog på eReolen
Af Boris den 7. november 2014 - 16:26
Aarhusianske godnathistorier er netop kommet på eReolen.
På ehylderne står allerede Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier I og II, så nu er der altså i alt tre Klørkonge-bøger at vælge imellem.
Aarhusianske godnathistorier fik fem stjerner i Aarhus Stiftstidende og fire hjerter i Politiken. Bogen adskiller (også) fra andre bøger ved at være crowdfundet fra ende til anden. Man kan følge crowdfundingforløbet på den gamle blog her.
Hvis man nu skulle have glemt, hvad eReolen er for en størrelse, så har Poltiken lige her en aktuel artikel om ordningen. Og ikke mindst: Om de sædvanlige problemer med den. De store forlag vil jo ikke være med. Og det kan vi andre så gå og hygge os over. Eller kan vi? Det er jo ikke godt, at udlånet af ebøger ligefrem falder! Det er unaturligt, for så vidt salget af ebøger er støt stigende.
Crowdfunding: effekten af video
Af Boris den 4. november 2014 - 10:07
Crowdfunding-platformen Kickstarter laver selvfølgelig jævnligt statistik over de projekter, de har lagt hus til. Den nyeste angår effekten af video. Se statistikken her.
Et par hurtige tal: Kickstarter har analyseret sig igennem 7.196 projekter. 50% af de projekter, der havde en video tilknyttet, opnåede 100% funding, mens kun 30% af dem, der ikke havde gjort sig umage med at lave en videopræsentation, kom hele vejen igennem.
Her skal man nok være lidt varsom med statistikken, for har man gjort sig umage med at lave en video, har man sikkert også gjort sig umage på en række andre punkter. Med andre ord: Dem, der laver en video, ligger ikke på den lade side.
Ikke desto mindre er der vel næppe nogen tvivl om, at en video øger chancerne for en succesrig funding gevaldigt. Fordi man samtidig med præsentationen af projektet / produktet, giver de potentielle backere et lille indblik i, hvem det egentlig er, der står bag.
FORSKEL PÅ GENRER
Kickstarter har også lavet en udvidet statistik, der tager højde for projekternes genre. Og her viser det sig, at netop Klørkonges kerneområde, podcasts og lydhistorier, er det felt, der scorer højest på succesraten, altså: når der er video tilknyttet.
Hvor mange projekter, der kan siges at tilhøre kategorien "podcasting", nævnes ikke.
I bunden af artiklen finder man ti nyttige råd til, hvordan man skruer en fornuftig video sammen. Her er et udpluk:
- max. 3 minutter (folk, der allerede har gabt kæberne af led under videoen, når næppe frem til kasse 1)
- husk ordentligt lys (er man sig bevidst om det, kan man ret nemt at undgå at give indtryk af en lallende amatøroptagelse (også selv om man rent faktisk måtte have produceret sådan en))
- tag den thumbnail, der er knyttet til videoen, seriøst - byt den fx ud undervejs, som projektet skrider frem og ændrer sig, mix den evt. i photoshop med andre billeder
- redigering: brug forskellige vinkler og lav jævnligt klip - det er uhyre kedeligt at glo på en person, der glor ind i et kamera
- vær opmærksom på copyright, vær fx forsigtig ved brug af underlægningsmusik (mange videoredigeringsværktøjer har stillet en række jingler og lydeffekter til rådighed, brug dem)
Tilføjelse, 01/2015: Der findes en liste med ni succesrige engelske CF-videoer HER.
Tilføjelse, 02/2015: Fem gode videoråd på Crowdcrux HER.
Tilføjelse, 06/2015: Ti gode vidoer fra (tyske) StartNext HER.
MINE EGNE, HØJST PERSONLIGE ERFARINGER
Jeg vil gerne tilføje, at det kan være en god idé at bruge tekst ind imellem for at skabe variation. Ethvert videoredigeringsværktøj har en mængde at byde på i så henseende. Små skilte, talebobler, rulletekster i bunden af billedet osv. Der er som regel mange data, man gerne vil have med, men hvis de alle skal presses ind i et manus, der derefter skal 'opføres' eller siges, kan det nemt blive lige lovlig stramt og kedeligt at høre på.
Se gerne projektvideoen for Hvermandag som et eksempel på variation, her bruges fx to kamera-vinkler og talrige rulle- og tekst-skilte. Foruden helikopterlyd til sidst ..
SKRÆMMEEKSEMPLER
Man kan også se de to videoer, jeg lavede i forbindelse med crowdfundingen af bogen Aarhusianske godnathistorier - og se dem som skræmmeeksempler! Den første varer over 7 minutter og er i elendig billedkvalitet og aldeles tåkrummende, den anden er kraftigt forbedret og nede på den halve tid. Jeg lavede den anden video, fordi jeg erkendte, at den første snarere dræbte folk, end den inspirerede dem. Der kom da også noget mere fut i fundingen, da den nye version havde ramt Youtube. (Crowdfundingen kørte i februar-marts 2013, bogen udkom et halvt år senere.)
Både Hvermandag og Aarhus-historierne kom hjem - det gjorde et tredje crowdfundingprojekt også, som jeg har været involveret i: Lockouten i 13. Her lavede jeg imidlertid ingen video, fordi projektet er så specifikt litterært, og fordi jeg søgte om så relativt få penge. Man kan læse mere om romanprojektet her og her.
Jeg har stadig til gode at lave et crowdfunding-projekt, der ikke går igennem. Men det skal nok komme! Det håber jeg da. Man skal jo søge sine grænser.
Gode placeringer på iTunes ..
Af Boris den 2. november 2014 - 11:01
Weekendens gode placeringer inspirerer jo til at gå i gang med noget nyt. Snart. I hører nærmere i løbet af december.
Den aktuelle placering på 'alle kategorier'-listen er en 15. plads. Hvis man vælger underkategorien 'komedie' er den selvklart langt bedre, faktisk tæt på 1. pladsen. Og så er Aarhus-historierne også med.
Vi er på hitlisten oppe mod kontinuerligt opdaterede podcasts - ikke mindst en mindre mp3-tsunami fra DR. Men holder altså alligevel stand.
Det er formentlig den netop overståede konkurrence på Facebook, der har givet vores historier et boost på iTunes.
Og sådan er de sociale medier så tricky: Deltagerantallet i konkurrencen var kun 29, men mange stiftede jo bekendtskab med Klørkonge i og med konkurrencen, mange blev nysgerrige, mange skrev sig på maillisten, blev venner med Klørkonge på Facebook og altså: downloadede vores historier. Så man kan ikke bare måle en konkurrences succes og gennemslagskraft på antallet af deltagere i den.
Gode råd om crowdfunding
Af Boris den 31. oktober 2014 - 6:15
Ni eksperter giver gode råd om crowdfunding. Artiklen finder man her.
Da hver ekspert giver tre råd, kan det måske blive lidt uoverskueligt. Jeg har samlet et par af dem, jeg synes er vigtigst (ikke mindst set fra et dansk synspunkt; i DK kan vi ikke stable så voldsomme kampagner på benene som i US):
- Når din kampagne ruller, bør du være gavmild med dine updates - også i skitsefasen. Men lad være med kun at fokusere på dig selv - link løbende til andre projekter også.
- Brug blogosfæren og alt, hvad du kan komme i tanke om, aktivt. IKKE kun Facebook og Twitter, hvor 100 updates om det samme emne med rette bliver anset for at være spam.
- Hav for øje, at bloggere har en meget høj troværdighedsgrad blandt brugerne.
- De første 48 timer er vigtige. Sørg for, at dine venner og familie er med fra starten, for de er som regel villige til at lægge en skærv. Når der er noget i puljen i forvejen, er fremmede folk naturligvis kvikkere til også at bidrage.
- Kampagnen vil måske ende som en skuffelse - men lad dig ikke slå ud af det! Crowdfunding er en læringsproces.
Klørkonges efterårs-konkurrence på Facebook
Af Boris den 28. oktober 2014 - 11:15
OPDATERING, søndag d. 2.11.: Så er vinderne fundet! Otte stk. i alt. Se, om du er blandt vinderne her.
OPRINDELIG TEKST: Vind julegaver allerede nu og få fred i sindet.
Reglerne er simple: Du skal blot dele konkurrence-opslaget med dine venner på Facebook, så er du med i lodtrækningen om papirbøger, ebøger og originale tegninger fra Klørkonges nyeste tegnefilmproduktion.
Filmen kan man se her. Den er lavet for Museet for Søfart, og den handler om Englandsbådene.
De tegninger, man kan vinde, er noget sjusk, skal det straks indrømmes, fordi de er blevet efterbehandlet på computer - men det gør dem jo ikke mindre originale, tværtimod! (Se fotoet herover, hvor et par af tegningerne er afbilledet.)
Hvaffor non bøger kan jeg lissom vinde?
Papirbøgerne: Der er tale om Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier II og Aarhusianske godnathistorier. De koster hhv. 148,- og 225,- i almindelig handel.
Ebøgerne: Der er tale om hhv. Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier I og Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier II samt Aarhusianske godnathistorier. De koster hhv. 39-, 39,- og 49,- i almindelig handel.
Alle bøger har fået fine anmeldelser.
Læs mere om bøgerne her.
Præmierne
1 x 1. præmie: begge papirbøger + en original tegning + links til tre ebøger.
3 x 2. præmie: en papirbog efter eget valg + en original tegning.
5 x 3. præmie: links til tre ebøger.
De omtalte ebog-links kan man jo bare sende videre, hvis det er, så er den julegave klaret.
Konkurrencen slutter lørdag d. 1. november kl. 12.
Der trækkes som nævnt lod blandt dem, der har delt opslaget. Det foregår helt uden hjælp fra nogen notarius publicus eller andre retfærdige skikkelser; men det gør ingenting, det bli'r drønretfærdigt alligevel!
Held og lykke!
Så er crowdfunding-platformen Kickstarter åbnet i Danmark
Af Boris den 22. oktober 2014 - 19:16
Klørkonge skal til at blogge meget mere om crowdfunding! Fordi sådan en alternativ finanseringsmulighed lige er vand på vores alternative mølle. Og fordi vi allerede har været involveret i tre CF-projekter. Hvoraf de tre har været succesrige. Hvilket giver ca. 100%.
(Og vi snakker jo her om børnebogen Aarhusianske godnathistorier (udgivet nov. '13), voksenromanen Lockouten i 13 (udgives dec. '14) og det litterære mailprojekt Hvermandag.dk (lanceret maj '14 og ongoing).)
DR skriver en halvlang artikel i dag, der samler fint op på CF i Danmark. Men de glemmer lidt, at Booomerang var først med CF her til lands, og at det stadig er den bedste platform for kulturfolket. Kickstarter og Indiegogo, og hvad de hedder, er stadig mest for start ups, altså firmaer, der søger startkapital. Det er nogle rent ud imponerende tal, de store portaler kan diske op med, fx lykkedes det danske Nikolaj Hviid via Kickstarter at samle 3,4 millioner dollar ind i finansiering til smart-høretelefonerne ‘Dash’!
Man har sammenlignet crowdfundingbølgen med en digital andelsbevægelse, det ved jeg ikke, om det er holdbart, men sikkert er det, at nettet kan hjælpe startuppere med at finde risikovillig kapital. Og det er angiveligt stærkt tiltrængt.
Fra receptionen på Museet for Søfart
Af Boris den 15. oktober 2014 - 10:44
Jeg taler. (Og taler.) Der var vel godt 150 mennesker til åbningen. Og lur mig om ikke de fleste ser tryllebundne ud!
Fremmødet var ret massivt hin onsdag eftermiddag, d. 8. oktober. Jeg var ankommet fra Berlin samme morgen, men skulle desværre af sted en time efter den officielle åbning, dvs., netop som det begyndte at dufte af efterfest og pizza! Skulle nå et fly. Lidt ærgerligt.
Jeg holdt en tale i forbindelse med åbningen. Jeg prøvede at gøre det kort, det lykkedes vist nogenlunde. Jeg talte om færgerne som "tredjested", et lidt tungt emne, men siden jeg har beskæftiget mig med det før, nemlig i en kronik i Berlingske Tidende i forbindelse med Storebæltsfærgernes nedlæggelse (og her vi så tilbage i slutningen af 90'erne!), mente jeg nok, at jeg kunne komprimere emnet - vel at mærke uden dermed at gøre det endnu mere langhåret, tværtimod: lettere. Eller om man vil: mere korthåret.
Et tredjested er kort fortalt et sted, der ligger midt mellem hjemmet og arbejdet, altså mellem de steder, hvor man er kendt og defineret (og måske endda elsket og respekteret). Med tredjestedet befinder vi os altså ude i det offentlige rum. Og dermed i social forstand: på bar bund. Men vi har muligheden for at lære hinanden lidt bedre at kende på et tredjested. Det har nemlig stedets kvaliteter. Det er ikke et ikke-sted. På et tredjested har vi muligheden for at slå en sludder af (det handler ikke nødvendigvis om dybe samtaler og hede, dannende debatter), ja, man kan såmænd nøjes med blot at se. Og at have ørerne på stilke. Jeg vil sige: Det gælder sådan set især om at få en fornemmelse for, hvem de andre er. Og det er ikke spor uvæsentligt i et samfund som vores. Vi er afhængige af en vis sammenhængskraft, vi er afhængige af, at tillidsniveauet har en høj bundgrænse. Derfor er det også vigtigt ind imellem at konstatere, at de andre i det mindste ikke er idioter.
Rejsens rum var førhen et godt sted at mødes, men i dag forsøger vi at gøre det så privat som muligt. Og færgernes nedlæggelse hjælper jo ikke på det. Færgernes rum var stort, og deres tid var langsom.
TIl slut: Jeg begræder ikke tabet af færgerne; jeg gider ikke græde over det uafvendelige. Men jeg finder det værd at påpege, at noget måske ret vigtigt i og med færgeruternes nedlæggelse går tabt. Og i bevidstheden herom kan muligvis også den bevidsthed opstå, at tredjestedet muligvis bør opstå andre steder.
(Begrebet tredjestedet har jeg fra den amerikanske historiker Christopher Lasch. Han nævner ikke selv færgerne i den forbindelse, men derimod lillebyens købmand og andre sager. Han er jo også fra USA.)
Sider
