Her blogges om løst og fast. Når det er løst, er der tale om den velkendte blog-pludren: Klørkonge-nyt og småting. Når det er fast, er det straks mere hardcore, for så handler det om litteraturen i den digitale tidsalder, ophavsret, crowdfunding, e-bøger m.v.
Crowdfunding-platformen Kickstarter laver selvfølgelig jævnligt statistik over de projekter, de har lagt hus til. Den nyeste angår effekten af video. Se statistikken her.
Et par hurtige tal: Kickstarter har analyseret sig igennem 7.196 projekter. 50% af de projekter, der havde en video tilknyttet, opnåede 100% funding, mens kun 30% af dem, der ikke havde gjort sig umage med at lave en videopræsentation, kom hele vejen igennem.
Her skal man nok være lidt varsom med statistikken, for har man gjort sig umage med at lave en video, har man sikkert også gjort sig umage på en række andre punkter. Med andre ord: Dem, der laver en video, ligger ikke på den lade side.
Ikke desto mindre er der vel næppe nogen tvivl om, at en video øger chancerne for en succesrig funding gevaldigt. Fordi man samtidig med præsentationen af projektet / produktet, giver de potentielle backere et lille indblik i, hvem det egentlig er, der står bag.
FORSKEL PÅ GENRER
Kickstarter har også lavet en udvidet statistik, der tager højde for projekternes genre. Og her viser det sig, at netop Klørkonges kerneområde, podcasts og lydhistorier, er det felt, der scorer højest på succesraten, altså: når der er video tilknyttet.
Hvor mange projekter, der kan siges at tilhøre kategorien "podcasting", nævnes ikke.
I bunden af artiklen finder man ti nyttige råd til, hvordan man skruer en fornuftig video sammen. Her er et udpluk:
Tilføjelse, 01/2015: Der findes en liste med ni succesrige engelske CF-videoer HER.
Tilføjelse, 02/2015: Fem gode videoråd på Crowdcrux HER.
Tilføjelse, 06/2015: Ti gode vidoer fra (tyske) StartNext HER.
MINE EGNE, HØJST PERSONLIGE ERFARINGER
Jeg vil gerne tilføje, at det kan være en god idé at bruge tekst ind imellem for at skabe variation. Ethvert videoredigeringsværktøj har en mængde at byde på i så henseende. Små skilte, talebobler, rulletekster i bunden af billedet osv. Der er som regel mange data, man gerne vil have med, men hvis de alle skal presses ind i et manus, der derefter skal 'opføres' eller siges, kan det nemt blive lige lovlig stramt og kedeligt at høre på.
Se gerne projektvideoen for Hvermandag som et eksempel på variation, her bruges fx to kamera-vinkler og talrige rulle- og tekst-skilte. Foruden helikopterlyd til sidst ..
SKRÆMMEEKSEMPLER
Man kan også se de to videoer, jeg lavede i forbindelse med crowdfundingen af bogen Aarhusianske godnathistorier - og se dem som skræmmeeksempler! Den første varer over 7 minutter og er i elendig billedkvalitet og aldeles tåkrummende, den anden er kraftigt forbedret og nede på den halve tid. Jeg lavede den anden video, fordi jeg erkendte, at den første snarere dræbte folk, end den inspirerede dem. Der kom da også noget mere fut i fundingen, da den nye version havde ramt Youtube. (Crowdfundingen kørte i februar-marts 2013, bogen udkom et halvt år senere.)
Både Hvermandag og Aarhus-historierne kom hjem - det gjorde et tredje crowdfundingprojekt også, som jeg har været involveret i: Lockouten i 13. Her lavede jeg imidlertid ingen video, fordi projektet er så specifikt litterært, og fordi jeg søgte om så relativt få penge. Man kan læse mere om romanprojektet her og her.
Jeg har stadig til gode at lave et crowdfunding-projekt, der ikke går igennem. Men det skal nok komme! Det håber jeg da. Man skal jo søge sine grænser.
Weekendens gode placeringer inspirerer jo til at gå i gang med noget nyt. Snart. I hører nærmere i løbet af december.
Den aktuelle placering på 'alle kategorier'-listen er en 15. plads. Hvis man vælger underkategorien 'komedie' er den selvklart langt bedre, faktisk tæt på 1. pladsen. Og så er Aarhus-historierne også med.
Vi er på hitlisten oppe mod kontinuerligt opdaterede podcasts - ikke mindst en mindre mp3-tsunami fra DR. Men holder altså alligevel stand.
Det er formentlig den netop overståede konkurrence på Facebook, der har givet vores historier et boost på iTunes.
Og sådan er de sociale medier så tricky: Deltagerantallet i konkurrencen var kun 29, men mange stiftede jo bekendtskab med Klørkonge i og med konkurrencen, mange blev nysgerrige, mange skrev sig på maillisten, blev venner med Klørkonge på Facebook og altså: downloadede vores historier. Så man kan ikke bare måle en konkurrences succes og gennemslagskraft på antallet af deltagere i den.
Ni eksperter giver gode råd om crowdfunding. Artiklen finder man her.
Da hver ekspert giver tre råd, kan det måske blive lidt uoverskueligt. Jeg har samlet et par af dem, jeg synes er vigtigst (ikke mindst set fra et dansk synspunkt; i DK kan vi ikke stable så voldsomme kampagner på benene som i US):
OPDATERING, søndag d. 2.11.: Så er vinderne fundet! Otte stk. i alt. Se, om du er blandt vinderne her.
OPRINDELIG TEKST: Vind julegaver allerede nu og få fred i sindet.
Reglerne er simple: Du skal blot dele konkurrence-opslaget med dine venner på Facebook, så er du med i lodtrækningen om papirbøger, ebøger og originale tegninger fra Klørkonges nyeste tegnefilmproduktion.
Filmen kan man se her. Den er lavet for Museet for Søfart, og den handler om Englandsbådene.
De tegninger, man kan vinde, er noget sjusk, skal det straks indrømmes, fordi de er blevet efterbehandlet på computer - men det gør dem jo ikke mindre originale, tværtimod! (Se fotoet herover, hvor et par af tegningerne er afbilledet.)
Hvaffor non bøger kan jeg lissom vinde?
Papirbøgerne: Der er tale om Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier II og Aarhusianske godnathistorier. De koster hhv. 148,- og 225,- i almindelig handel.
Ebøgerne: Der er tale om hhv. Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier I og Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier II samt Aarhusianske godnathistorier. De koster hhv. 39-, 39,- og 49,- i almindelig handel.
Alle bøger har fået fine anmeldelser.
Læs mere om bøgerne her.
Præmierne
1 x 1. præmie: begge papirbøger + en original tegning + links til tre ebøger.
3 x 2. præmie: en papirbog efter eget valg + en original tegning.
5 x 3. præmie: links til tre ebøger.
De omtalte ebog-links kan man jo bare sende videre, hvis det er, så er den julegave klaret.
Konkurrencen slutter lørdag d. 1. november kl. 12.
Der trækkes som nævnt lod blandt dem, der har delt opslaget. Det foregår helt uden hjælp fra nogen notarius publicus eller andre retfærdige skikkelser; men det gør ingenting, det bli'r drønretfærdigt alligevel!
Held og lykke!
Klørkonge skal til at blogge meget mere om crowdfunding! Fordi sådan en alternativ finanseringsmulighed lige er vand på vores alternative mølle. Og fordi vi allerede har været involveret i tre CF-projekter. Hvoraf de tre har været succesrige. Hvilket giver ca. 100%.
(Og vi snakker jo her om børnebogen Aarhusianske godnathistorier (udgivet nov. '13), voksenromanen Lockouten i 13 (udgives dec. '14) og det litterære mailprojekt Hvermandag.dk (lanceret maj '14 og ongoing).)
DR skriver en halvlang artikel i dag, der samler fint op på CF i Danmark. Men de glemmer lidt, at Booomerang var først med CF her til lands, og at det stadig er den bedste platform for kulturfolket. Kickstarter og Indiegogo, og hvad de hedder, er stadig mest for start ups, altså firmaer, der søger startkapital. Det er nogle rent ud imponerende tal, de store portaler kan diske op med, fx lykkedes det danske Nikolaj Hviid via Kickstarter at samle 3,4 millioner dollar ind i finansiering til smart-høretelefonerne ‘Dash’!
Man har sammenlignet crowdfundingbølgen med en digital andelsbevægelse, det ved jeg ikke, om det er holdbart, men sikkert er det, at nettet kan hjælpe startuppere med at finde risikovillig kapital. Og det er angiveligt stærkt tiltrængt.
Fremmødet var ret massivt hin onsdag eftermiddag, d. 8. oktober. Jeg var ankommet fra Berlin samme morgen, men skulle desværre af sted en time efter den officielle åbning, dvs., netop som det begyndte at dufte af efterfest og pizza! Skulle nå et fly. Lidt ærgerligt.
Jeg holdt en tale i forbindelse med åbningen. Jeg prøvede at gøre det kort, det lykkedes vist nogenlunde. Jeg talte om færgerne som "tredjested", et lidt tungt emne, men siden jeg har beskæftiget mig med det før, nemlig i en kronik i Berlingske Tidende i forbindelse med Storebæltsfærgernes nedlæggelse (og her vi så tilbage i slutningen af 90'erne!), mente jeg nok, at jeg kunne komprimere emnet - vel at mærke uden dermed at gøre det endnu mere langhåret, tværtimod: lettere. Eller om man vil: mere korthåret.
Et tredjested er kort fortalt et sted, der ligger midt mellem hjemmet og arbejdet, altså mellem de steder, hvor man er kendt og defineret (og måske endda elsket og respekteret). Med tredjestedet befinder vi os altså ude i det offentlige rum. Og dermed i social forstand: på bar bund. Men vi har muligheden for at lære hinanden lidt bedre at kende på et tredjested. Det har nemlig stedets kvaliteter. Det er ikke et ikke-sted. På et tredjested har vi muligheden for at slå en sludder af (det handler ikke nødvendigvis om dybe samtaler og hede, dannende debatter), ja, man kan såmænd nøjes med blot at se. Og at have ørerne på stilke. Jeg vil sige: Det gælder sådan set især om at få en fornemmelse for, hvem de andre er. Og det er ikke spor uvæsentligt i et samfund som vores. Vi er afhængige af en vis sammenhængskraft, vi er afhængige af, at tillidsniveauet har en høj bundgrænse. Derfor er det også vigtigt ind imellem at konstatere, at de andre i det mindste ikke er idioter.
Rejsens rum var førhen et godt sted at mødes, men i dag forsøger vi at gøre det så privat som muligt. Og færgernes nedlæggelse hjælper jo ikke på det. Færgernes rum var stort, og deres tid var langsom.
TIl slut: Jeg begræder ikke tabet af færgerne; jeg gider ikke græde over det uafvendelige. Men jeg finder det værd at påpege, at noget måske ret vigtigt i og med færgeruternes nedlæggelse går tabt. Og i bevidstheden herom kan muligvis også den bevidsthed opstå, at tredjestedet muligvis bør opstå andre steder.
(Begrebet tredjestedet har jeg fra den amerikanske historiker Christopher Lasch. Han nævner ikke selv færgerne i den forbindelse, men derimod lillebyens købmand og andre sager. Han er jo også fra USA.)
Så - efter den sædvanlige hektiske slutspurt er filmen afleveret. Her er titelbilledet. Filmen endte med at blive på ni minutter, og den består af - ja, jeg har faktisk ikke tal på, hvor mange tegninger og fotos og manipulerede fotos .. men der er en del!
Filmen har premiere onsdag d. 8. oktober i forbindelse med åbningen af Museet for Søfarts udstilling om Englandsbådene. Det blir fornøjeligt. Også at kunne linke til den ude på jutjuben - hvormed den jo samtidig halvautomatisk bliver tilgængelig på Klørkonges hjemmeside. Det sker alt sammen snart.
Samarbejdet med M/S har været forbilledligt. Tak til museumsinspektør Marie Ørstedholm for opgaven in the first place. Og tak til historiker Thorbjørn Thaarup for al benarbejdet, dvs. researchen, der har gjort det muligt for mig at koncentrere mig om det kreative. Research er skægt, men det er nu også skægt at få det hele serveret.
Lyden er som sædvanlig blevet til i Bossys lydstudie. Og ja, tonemesteren spiller også ind imellem med. Blandt andet brillerer han i en minirolle som en lille, baconhungrende engelsk dreng.
Filmen er lavet i redigeringsprogrammet iMovie (endda i 9.0.9-versionen, fordi det gamle 4:3 fjernsyns-format var tilsagt). Det er stærkt begrænset, hvad man kan lave af hurlumhej i det program, ja, det svarer nærmest til at lege med ler i formning, som det kreative frirum hed i gamle dages skolevæsen.
Hvilket sådan set ikke er en dårlig analogi - for hvem vil ikke gerne ha' forklædet på igen og bakse med de våde klumper? Nå, men det har jeg så lige gjort.
Privilegeret.
Her er en stribe WIP, work in progress, tegninger. Ja, det er til filmen om Englandsbådene. Og ja, det handler om bacon. Og ja, det hele hænger sammen. Jeg sværger. Bare vent, til filmen kommer!
Bossy Brillefjæs demonstrerer her (med lydsporet til filmen om Englandsbådene), at de gode gamle dage med firesporsoptageren er passé. Øverst ligger speaket. Derunder kommer mågeskrig, havlyde, færgelyde, menneskeskrig, bræklyde, køer, grise, helikoptere, en dybt debil dialog på et dansegulv, dampfløjter, kraner med og uden vakuum, jyske udråb og begejstrede vikinger. Plus ca. 60 andre lyde - pakket sammen på 8:30 min.
Filmen har premiere om en uge.
Ifølge denne ældre artikel i online-udgaven af Politiken, er der store sikkerhedshuller i Amazons ebogslæser Kindle. De huller er uden tvivl blevet lukket igen, as we speak, men der kan man bare se: alt kan være inficeret. Selv ebøger.
I artiklen anbefaler man de småparanoide - og det angår vel så stort set os alle sammen - at de kun benytter sig af de kendte, store udbydere, fordi der hos dem skulle være mindre chance for at få beskidte sager.
Men - var det ikke netop Kindle, der var angrebet? Jo, men de store udbydere skulle være mere effektive til at få lukket ned for angrebene. De små kan være inficeret i månedsvis uden at opdage noget.
Om den logik er rigtig eller forkert, ved jeg ikke, men opfordringen til kun at handle hos de store, er interessant. Og foruroligende. Den holdning kan jo true en af internettets smukkeste potentialer: at flere og mindre udbydere af dette eller hint produkt kan få succes eller blot en art fæste på markedet.
Noget vigtigt er her i fare: Den brede vifte, den lange hale, og hvad har vi, anti-ensretningen, at kunstneren kan rykke tættere på kulturforbrugeren.
Men sådan er der jo så meget. Lad os se, hvor det bærer hen.