Her til morgen - meget tidligt - før solen fik sko på - var jeg ude ved Amager Strand og bl.a. ved badeanstalten Helgoland for at lave et par meget tidlige kop-billeder.
Det er til en crowdfunding, der snart ser dagens lys.
Jeg havde taget kaffe med, pulver, og kogende vand i en termo, fordi jeg tænkte, at det måske ville være meget godt at lave en fed action video. Som man så kunne gengive i slow motion, så folk ikke gik glip af for meget. For eksempel omrøringen.
Nå, det viste sig hurtigt at være en halvkedelig omgang action, og det var faktisk først, da jeg stod der med den dampende, frisklavede kaffe, at det gik op for mig, at - hey - jeg kunne jo faktisk drikke den!
Det blev en af de mest velsmagende (pulver)kaffer, jeg nogensinde har fået. Promise. Muligvis skyldes det også den fede kop.