Denne bog har jeg netop fået udgivet på forlaget Alinea. (Jo jo, jeg må gerne udgive noget på andre forlag end Klørkonge.dk bare engang imellem!) Amir og Valde - et stort talent? kan købes direkte fra forlaget her. Den koster 136,- (Lad være med at købe hos Saxo - de vil ha' det dobbelte!)
Opdatering pr. 28. september: Der er nu kommet en lektørudtalelse. Og den er god. (Ellers ville jeg jo nok heller ikke nævne den her.)
Det hedder blandt andet: "Dejlige farvelagte, levende tegninger, i samspil med et velgennemført layout og en velskrevet tekst er lig med denne bog."
Den samlede konklusion lyder: "En rigtig god bog der er lidt anderledes, i forhold til andre bøger hvor omdrejningspunktet er fodbold."
Valgt til månedens børnebog! Ok, én af de bedste børnebøger - og så vidt vides kun på et enkelt biblo i Sydslesvig - men alligevel ..