Børn i Tyskland er glade for (papir)bøger

En ny, stor undersøgelse, der viderebringes af den tyske forlæggerbranches portal Börsenblatt, viser, at tyske børn læser meget, og at de især er glade for papirbøger. Det er dog ikke sådan, at de forsager de digitale formater, de analoge har blot en meget tydelig forrang. 

Det skal siges, at det er mit klare indtryk, at iPads o.l. ikke er nær så dominerende i tyske hjem, som de er i danske. Tyskland er, set i europæisk perspektiv, forbløffende svagt digitaliseret, netforbindelser er dyre, datatrafik kører (ofte og mange steder) som en æselkærre. Det gør det generelt mindre attraktivt at orientere sig mod det digitale i landet.
Med disse forbehold in mente kan den omfattende undersøgelse alligevel vise sig at være interessant. 

3300 børn blev interviewet om deres læsevaner, mere præcist om deres medievaner. Den angår de 4-13 årige. 
75% læser flere gange om ugen printmedier, dvs. bøger og/eller tidsskrifter.
Når ungerne selv skal punge ud, altså spendere af deres egne sparsomme lommepenge, ligger tidsskrifter næsthøjest på listen over attraktive investeringsobjekter. På førstepladsen kommer slik og søde sager. (Det stemmer vist meget godt overens med mit eget forbrug i 1970'erne – en pose vingummibamser og Basserne, så var jeg kørende!)  

Fra 6 år og op, altså når de i bund og grund selv kan læse, ser de udvalgte (og ned- eller oprundede) tal således ud: Daglig læsning: 12%, et par gange om ugen: 53%, én gang om ugen: 16%, sjældnere: 14%, aldrig: 5%.
Papirbogen dominerer tydeligt med 94% brugere i den adspurgte gruppe. Forbruget af e-bøger stiger en del (fra 6% til 18%), når vi bevæger os fra de deciderede tekstslugere over mod de mere tilbageholdne læsere. 

Hvad lydbøger og hørespil angår, har vi en storforbrugende gruppe (hver dag) på 9%, mens 30% bruger mediet et par gange om ugen. 25% bruger det aldrig.
(Matematikere vil hurtigt se, at der mangler nogle tal for at nå op på 100% – læs artiklen for øvrige detaljer, jeg har blot udvalgt et par.) 

De adspurgte børn havde en "god balance mellem digitale og analoge oplevelser" (hvad det end vil sige, hvem bestemmer hvad en "god balance" er?)
Never the less: Mange af dem, i omegnen af 80-90%, ville gerne være ude i det fri og være sammen med kammeraterne. Men det kan jo være, at det ændrer sig, når Tyskland kommer med på vognen / langt om længe får fedtet sig ind i den digitale raket.
Det kan også være, at det er et fromt ønske, at 80-90% længes efter at lege med kammerater i det fri. (Jo, jeg er altid skeptisk over for statistikker.)