Det er klart, at når man har lavet undervisningsmaterialer, der ligger online, så har der været god efterspørgsel på sagerne i coronatiden. 
Det gælder sandelig også YouTube-videoerne om atomer! De nærmer sig snart 40.000 visninger. Enkelte dage i coronakarantænen har de været oppe at snuse til 1000 klik-mærket. 

Videoerne kan også findes på den selvstændige hjemmeside, Videnskanylen, hvor der tillige er opgaveark. 

[Update 20.3.2020: Pga. coronoasituationen og den deraf følgende isolation og hjemmeundervisning, er der aktuelt ca. 500 visninger om dagen. Det samlede visningstal er således langt højere end det i overskriften angivne.] 

Et halvt år efter de blev offentliggjort, har vores ni atomfilm nået 20.000 visninger. De bliver brugt i undervisningen i folkeskolen, hvilket fremgår af (glade og tilfredse) responderinger fra naturfagslærerne. Og indirekte fremgår af 'sendetidspunktet', altså hvornår de ses af brugerne: Sjældent i weekenden, stort set ikke i ferierne, men til gengæld en hel masse i løbet af ugen – især mellem kl. 8 og 15. 

Der kan downloades opgaver, der knytter sig til hver enkelt film. 
Det sker fra hjemmesiden Videnskanylen. 

YouTube-kanalen finder man HER. 

Som værende bosiddende i Tyskland + værende udgivende bøger kommer jeg jo automatisk til at interessere mig for bogmarkedet, som det aktuelt tager sig ud hos ‘vores store nabo mod syd’, som landet med de ca. 83 mio. indbyggere så smukt klichéres.
Og hvordan ser der så ud på egnen p.t.?
Ikke alt for godt. Hævdes det i Tagesspiegel, 15.12.2019. 

Jeg har tidligere berettet om en generel afmatning på det tyske bogmarked og et faldende antal læsere. Det har endda heddet, at bogbranchen skulle være gerådet i en krise af “eksistentiel" art. Aktuelt er de små og mindre forlag særlig udfordret. Det skyldes kraftig uro i distributionsledet.
“Vi står midt i en forlagsdød,” erklærer en talsperson fra Börsenverein des Deutschen Buchhandels, en interesseorganisation, der også repræsenterer de små forlag.
(Det er dog ikke utænkeligt, at vedkommende maler fanden på væggen, fordi han øjner muligheden for lidt statsstøtte (hvilket ikke er almindeligt i Tyskland, når det kommer til bøger.)) 

80.000 nye titler – om året

Det problematiske distributionsled er mere specifikt mellemhandlerne. Det er ikke en DBK- eller Dafolo-lignende anordning, som vi har det i Danmark. De tyske mellemhandlere køber bøgerne af forlagene (og kan langt senere sende dem retur og få pengene tilbage). Bøgerne placeres efter indkøbet på et lager, så de hurtigt kan sendes af sted til såvel fysiske som online boghandlere.
Faktisk arriverer bøgerne hos boghandleren allerede dagen efter, næsten uanset hvor i Tyskland kunden bestiller fra (det skal dog ske inden ca. kl. 12.)

En af de to dominerende mellemhandlere, Libri, har permanent haft 1 mio. titler (titler! ikke bøger!) liggende parat på et ret rummeligt lager (se foto) i Bad Hersfeld, der ligger i delstaten Hessen og således centralt i Forbundsrepublikken. Herfra betjener man 4000 boghandlere.
Der udgives årligt ca. 80.000 nye titler i Tyskland. 

Kæmpe nr. 2 lagde sig til at dø

Den anden store mellemhandler er – eller var – KNV (Koch, Neff und Volckmar). De gik neden om hjem i foråret 2019. Det er jo skidt nok i sig selv, endnu værre er det, at forlagene har mange penge til gode i fallitboet. Man er ved at genetablere firmaet, men jo på en sådan måde naturligvis, at der ikke bliver for meget til kreditorerne. 

Et mindre sci-fi forlag som Amrun-Verlag har måttet æde en omsætningsnedgang på 40% i 2019. Og det skyldes vel at mærke ikke kun KNV-konkursen, og de penge de her måtte have til gode: i 2019 blev det generelt sværere for forlagene – især de små – at få deres bøger præsenteret på boghandlernes computerskærme. Og dette er sådan set grundproblemet, sagens halvrådne kerne.

Er salg fra stalddøren fremtiden?

Flere års faldende indtjening (det, der lagde KNV i graven) har gjort den tilbageblevne storaktør, Libri, nervøs. De har derfor nu skåret antallet af titler ned fra 1 mio. til 0,75 mio. (også kendt som 750.000).
Men – det er dog stadig mange titler!?
Ja, men det er selvfølgelig de mindre sælgende titler, der ligger i bunken med de 250.000 kasserede. Det vil typisk være småforlagenes. Og i sådan et logistisk maskineri sidder der jo ikke nogen venlige litterater og vurderer hver enkelt titel, der skæres med den store klinge, og på den måde kan det ske, at fx de første to bind i en serie på fire ryger væk fra skærmen, dvs. ud af boghandlernes almindelige Libri-søgning. 

Boghandlerne kan rigtig nok bestille bøgerne direkte fra forlaget, men arbejdsgangen, betalingsproceduren m.m. er lang og besværlig og en levering næste dag kan man glemme alt om. Er bogen derfor ikke repræsenteret i mellemhandlernes system, er den per se mere usynlig, hvortil kommer, at boghandlerne gerne aktivt ignorerer den, fordi den er potentielt besværlig at håndtere. 
Derfor satser fx Amrun-Verlag i det kommende år forstærket på egen online-boghandel. Salg fra stalddøren. Inden de eventuelt må kaste håndklædet i ringen. 

Faste eller frie priser? 

Årsagen til Libri og de andres mellemhandleres krise er givetvis, at indtjeningen på bøger er for ringe. Prisudviklingen har ikke fulgt med lønudviklingen og materialeomkostningerne. Det ligner resultatet af faste bogpriser (som man har i Tyskland).
Man kan også sige det sådan her: Der er vel en grund til, at lige præcis skønlitteratur er den vare, der er steget mest i Danmark i 2019. Romaner, noveller og co. indtager førstepladsen med fuldfede 23% stigning. På andenpladsen har vi legetøj med 19%. Det kunne man for nylig læse i magasinet Finans.
Alt andet lige giver de frie bogpriser mulighed for at justere kvikkere efter forholdene, der skal ikke først forhandles centralt. 

Update, 16.1.20: Ovenstående blogartikel blev endvidere bragt som gæsteleder i Bogmarkedet.