Så blev det den 1. februar, og Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier 2 – som paperback vel at mærke – har ramt alverdens boghandlere og især net-ditto.
Man kan fx købe den hos Saxo. Formedelst 69,-
1'eren og 3'eren er under forberedelse. Den første som genudgivelse, den sidste som nyudgivelse.
Om 2'eren skrev en læser, Tina, for nylig til Klørkonge helt ovre fra Englands land:
Mine to boern (Daniel, 8; Anja, 6) er foedt i England, gaar i engelsk skole, taler engelsk med far, og jeg har formaaet at presse dansk igennem, saa begge er flydende og nu ogsaa er begyndt at laese paa dansk. Vi har koebt Sindssygt langt ude-bogen, netop fordi lydbogen var online. De kan laese den hoejt for mig! Den er skoer. De griner. Den leger med sproget. Tak for at I har givet os det.
Også under forberedelse: At lægge alle Københavner-podcasthistorierne op på YouTube. Bare som lyd. Med lidt stille glidende stillbilleder underneden, der er hentet fra Klørkonges promotionafdeling samt fra illustrationsværkstedet. YouTube-eksperimentet med de tre gamle podcasts, løgnehistorierne, har nemlig vist sig at gå ret godt.