Biler, bacon og bølgegang er med i opløbet om en pris. Den uddeles i forbindelse med Historiske dage, der løber af stablen i Øksnehallen 13. og 14. marts. Kategorien er fornem, idet den hedder Årets historiske fornyer. Klørkonge er blandt 14 nominerede.
Det hedder i prisindstillingen:
Museet for Søfart og forfatter og illustrator Boris Boll-Johansens film ”Bacon, biler og bølgegang – 139 år med Englandsbåden”, der på 9 minutter komprimerer Englandsbådens udvikling fra smør og bacon til biler, disco og taxfree – og viser, hvordan ruten har været et spejl af centrale forandringer i det danske samfund.
Men det er uhyre stærkt felt, så man skal nok ikke sætte næsen for højt op!
Skole200 ser godt ud og er brugervenlig og innovativ.
Facebookgruppen Gamle København er bare vildt charmerende!
Og så videre ..
Update pr. 16.3.: Vi vandt ikke - men fik tilpas meget hædrende omtale til, at vi er ulideligt stolte af os selv.