Fik lige en opgave for min gode gamle kunde, Forlaget Ajour i Aarhus.
Det er skægt at lave disse illustrationsopgaver. At læse et manus og se, hvor der er muligheder for at peppe sagen lidt op, måske ligefrem samtidig tilføre materialet en visuel-pædagogisk vinkel, nu man er i gang. At sende skitserne af sted og få respons – og senere rentegne, mens radioen kører på P1. (Det er det eneste tidspunkt, jeg kan høre radio på, sådan set – når jeg arbejder, forstås – når det glider, er den del af jobbet nærmest meditativt.)
Jeg har også lavet omslaget; det uploader jeg senere, når bogen er udgivet.